0 COMMENTS

Den letteste måde at få penge nok

Penge fylder meget i hverdagen for de fleste af os. Nogen gange direkte, som for eksempel når vi går ud i butikker og på restauranter og hiver kortet frem, for at betale ved kasse 1. Og i andre situationer indirekte, i den forstand at penge indirekte spiller – eller kan spille – en stor rolle i forhold til hvilke aktiviteter, du fylder dit liv ud med.

For hvad bruger du (sandsynligvis) størstedelen af dine vågne timer på?

På at jagte penge. På at tjene penge. Når du går på arbejde, 37 timer om ugen (hvis du altså følger med strømmen og gør, som de fleste gør i vores samfund).

Men måske er det på tide, at du tager magten tilbage fra pengene. For hvis du ikke tænker aktivt over det, kan penge komme til at fylde en større del af dit liv, og få mere magt, end du måske har lyst til.

Hvad er rigdom?

Penge er nemlig ikke det eneste, vi kan være rig på.

Vi kan være rige i penge.

Vi kan være rige i ressourcer.

Vi kan være rige i tid. Kærlighed. Og så meget andet.

Og her er det derfor vigtigt, at du gør op med dig selv, hvad det er vigtigst for dig at være rig i. For det vil sjældent være muligt at være rig på alle områder på samme tid.

Måske ønsker du at være rig på penge, frem for alt. I så fald skal du bare fortsætte vejen ud ad hamsterhjulet, lige som størstedelen af den voksne befolkning i vores samfund.

Men det kan også være, at det faktisk ikke er den materielle rigdom, der er vigtigst for dig. Måske er det noget andet. Eksempelvis tid med familien. Hvad gør du så? – for her er der jo et benspænd imellem ønsket om at få mere tid, og så behovet for selvfølgelig at skulle tjene penge til at dække de udgifter, vi jo allesammen har.

Jo, ser du: Den nemmeste måde at få penge nok – og samtidig tid til det, der er vigtigst for dig:

Det er at skære ned. Holde udgifterne nede, så dit behov for indtjening bliver minimeret. Og dermed bliver du sat fri til at arbejde mindre og bruge mere tid på det, der er meningsfuldt for dig.

Kig især på de store poster, for det er dem, der gør den helt store forskel. Hvad er det, der fylder i dit budget? Er det boligen, der trækker store summer ud? Er det bilen – eller bilerne? Måske rejser du lidt længere væk og bor på lidt finere hoteller, end hvad der egentlig er nødvendigt.

Her går arbejdet igang. For den letteste måde, at få penge nok, er nemlig meget simpel:

Brug kun penge på det, du har behov for. Og brug så din tid på det, der er vigtigst for dig.

 

Hvis du vil læse noget andet om privatøkonomi, så kan du kigge her: Privat økonomi

dk-byggemarked.dk