0 COMMENTS

Tre trin til et pænere trægulv

Efter rigtig mange år med dans, hop og traven frem og tilbage – måske endda med sko eller stilletter på – kan det godt være, at dit gamle trægulv trænger til en kærlig hånd.

Et velholdt og rent gulv er alfa og omega, hvis du vil have et hjem, der ser pænt og indbydende ud. Og heldigvis er der en række forskellige kneb, du kan ty til, for at få frisket gulvet op igen. 

Det afhænger naturligvis af, hvilke form for slitage dit gulv har, samt hvilken type af træ, det er lavet af.

Læs med her, og bliv en smule klogere.

Hvis gulvet skal slibes ned

Hvis du bor i et hus eller en lejlighed med et trægulv som er lidt halvgammelt eller ved at være godt slidt, så kunne du godt overveje, om det mon er ved at være på tide at kaste sig ud i at give gulvet en afslibning.

Et nedslidt gulv eller et gulv, som har fået ridser, vil komme til at se gevaldigt pænere ud – ja faktisk som nyt – når det er blevet afslebet. 

Hvis du ønsker at gøre arbejdet selv, kræver det, at du sætter dig grundigt ind i det. Det er noget, de færreste mennesker er eksperter i, men hvis du har lidt handyman gemt i dig, kan det godt være, du kan klare den selv.

Alternativt kan du vælge at købe dig til hjælp fra fagfolk – der er mange gulvfirmaer i København der med glæde løser opgaven.

Når høvlen skal frem

Det er dog ikke altid at en afslibning er den bedste løsning på dit gulv-problem.

Nogle gange er det nødvendigt med en afhøvling. Det gælder, når der er tale om meget ujævne eller medtagne bræddegulve af blødere træ, for eksempel fyrretræ. Man skal afhøvle med maskiner med roterende klinger, mens slibemaskinerne bruger bånd eller skiver af slibepapir.

Afhøvling er en god idé at overlade til professionelle gulvafhøvlingsfirmaer – det er ikke noget, man bare lige kaster sig ud i.

Men vent, og test først med knofedt

Inden du kaster dig ud i at få afslebet eller afhøvlet dit gulv, så er det værd lige at få afgjort, om det overhovedet er nødvendigt.

Mange gange kan du nemlig slippe afsted med en rigtig grunding rengøring af gulvet – og så vil det faktisk komme til at se super fint ud bagefter.

Se – det er jo en hel del lettere, ikke?

Det vigtige er bare, at du får rengjort gulvet HELT i bund.

For at komme ordentlig i bund og få fjernet snavs, sæberester etc., skal du bruge en gammeldags gulvskrubbe til at rengøre med.

Har du pletter på dit gulv, så kan det være en god idé at smøre pletterne ind i linoliesæbe inden du skrubber gulvet. Så vil pletterne sandsynligvis gå væk eller blive mindre synlige efter at du har skrubbet gulvet rent.

Er du på udkig efter professionel hjælp til dit gulv – her får du tilbud

dk-byggemarked.dk